Glaspusteriet
Kunsthåndværk i hjertet af Aalborg
Mandag – fredag
Kl. 10:00 – 17:30
Lørdag
Kl. 10:00 – 14:00
Grønne, gule, mørkegrå, azurblå, brændt orange farver. Og mange flere. Vinglas, kaffeglas, vaser, skåle til alle formål, dyr og andre skabninger.
Jeg elsker at arbejde med glas og farver.
Jeg glemmer ofte tiden, og at arbejdsdagen egentlig burde være forbi, når jeg lige skal lave endnu et eksperiment. Lige prøve nok en farve af og skabe et nyt stykke glaskunst.
For mig er processen stadig lige så dragende, som da jeg begyndte som glaspuster: At se det hårde materiale blive varmet op, blive blødgjort og eftergivende og rede til at lade sig puste og dreje i lige præcis den form, jeg ønsker. Jeg holder af at se mine kunders reaktion, når se ser kunsthåndværket blive skabt lige foran deres øjne.
I 10.000 år har mennesker pustet glas, lige siden pottemagere i det sydligere Persien begyndte at glasere med flydende glas. I mit glaspusteri efterstræber jeg den moderne udgave af den ældgamle kunstart, når jeg skaber ting til dit køkken og dine stuer.
Jeg opvarmer min glaspusterovn til utrolige 1130 grader celsius. Jeg har aldrig problemer med at holde varmen på arbejdspladsen.
Min forretning i det centrale Aalborg er kombineret værksted og butik. Du er altid velkommen i det arbejdende værksted, hvor døren står åben i hele åbningstiden.
1986: Orrefors Glasskole, Sverige
1987: Bulow Glas, Bornholm
1993: Eget værksted i Aalborg
2014: Efteruddannelseskursus, Indien
Lenes håndværksmæssige kunnen demonstrerer for os, at ting vi bruger hver dag i køkken og stuer sagtens kan være forsynet med charme og individualitet. I masseproduktionens tidsalder er hendes kunsthåndværk et alternativ for de kunder, der fravælger ensartede hyldevarer. Ikke “Made In China.”
Der er et tydeligt nordisk touch over den glaskunst, Lene fremstiller. Det er luftigt og med en farvepalet, som vi kender fra himlen, havet, skovene og sommerens kulørte blomster og buske.
Lenes kunsthåndværk er smukt og meget anvendeligt i det daglige.
Glaspusteriet, Aalborgs eneste, ligger midt i centrum tæt på gågaden i den gamle bydel, hvis ældste huse er fra det 17. århundrede.
Det er glaskunst fremstillet i Aalborg, Danmark.
Kommer du fra gågaden, skal du ind gennem porten. Her ligger Glaspusteriet i en hyggelig gammel bygning med butik i den ene ende og værksted i den anden.
Vi glæder os til at se dig.